Når man flytter ind i en plejebolig er der en masse praktiske ting, der skal ordnes og en masse spørgsmål, der melder sig. Nedenfor har vi forsøgt at samle det mest relevante.

Læge: Når en beboer flytter ind på Skovbakkehjemmet beholder han/hun sin egen praktiserende læge. Ved tilflytning fra en anden kommune skiftes til ny læge, som ved enhver anden flytning til anden kommune. 

Tandlæge: Når en beboer flytter ind på Skovbakkehjemmet bliver vedkommende tilbudt at deltage i den kommunale omsorgstandplejeordning, hvor en tandlæge og en klinikassistent kommer hjem til beboeren efter behov/aftale.

Licens: Den enkelte beboer skal selv sørge for at tilmelde sig og betale licens (kan gøres over PBS). Der findes tv i de 4 fælles opholdsstuer til fælles brug.

Post: Postvæsenet afleverer post til hjemmet og beboerne centralt. Personalet på Skovbakkehjemmet sørger for at beboeren modtager posten samme dag.

Rengøring: Rengøring af beboerlejlighederne udføres af en fastansat rengøringsassistent på Skovbakkehjemmet. Rengøringsniveauet svarer til Odder kommunes kvalitetsstandart.

Tøj & vask: Vi har eget vaskeri i kælderen, ligesom vi har vaskemaskiner i hver afdeling. Den tid der er afsat til tøjvask svarer til Odder kommunes kvalitetsstandarter.

Forsikring: Beboerne skal være forsikringsmæssigt dækket ind af eget forsikringsselskab, i forhold til indbo og ansvar.

Frisør: Vi har en fast frisør, der kommer i huset hveranden tirsdag, og der kan bookes tid i frisørbogen ved henvendelse på adm.kontoret. Man er også velkommen til selv at finde en anden frisør.

Fodpleje: Vi har en fodplejer (Vibeke), der kommer i huset hver onsdag. Der kan bookes tid på telefon 86 93 31 23 mellem kl. 7.30 og 8.30. Man er også velkommen til selv at finde en anden fodplejer.

Som beboer skal man være opmærksom på, at personalet ikke må være behjælpelig med at klippe tånegle, pga. af risiko for sår/neglerodsbetændelse og langsom opheling til følge, så dette skal man enten selv sørge for, eller få andre til at hjælpe sig med.

Gæster: Gæster til beboerne er velkomne på alle tider af døgnet, når det i øvrigt passer ind i beboerens planer og dagligdag (middagssøvn m.v.)

Kiosk: Vi har en lille kiosk som drives af vores støtteforening. Her kan man bl.a. købe tobak, ugeblade, slik, chokolade og enkelte artikler til personlig pleje, fx. shampoo, tandpasta og sæbe.

Kioskens åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 10.30-11.30.